Træning, træning og atter træning

Man må sige, jeg har taget mit nytårsforsæt meget bogstaveligt. Har spist sundt og meget planlagt siden den 3. januar. Det kan godt ses på vægten allerede nu, selv om mine deller tager nogen tid at få forceret. Og så er jeg begyndt at træne – ligesom i at finde træningsformer, jeg rent faktisk kan holde ud. Det betyder lige pt. at jeg vil træne sådan omkring 5 gange om ugen. Jeg er også blevet inspireret af folks trænings-opdateringer på Facebook, ligesom jeg belemrer mine Facebookvenner med mine egne opdateringer. Lige nu bliver det mest til svømning og løb. Jeg har meldt mig til svømmetræning i Emdruphallen hver tirsdag aften kl. 20-21. Og hvor er det fedt. Kan huske, jeg var ret vild med at svømme som barn, men fik det aldrig forfulgt yderligere. Og jeg synes stadig det er fedt at plaske derudaf. Nu har jeg fået shoppet badehætte og svømmebriller – og teknikken skal fintunes, for vi har jo træner på den ene gang om ugen. Jeg har f.eks. lært hvordan man crawler rigtigt – helt uden at ligne en idiot. Jeg er ret begejstret; endelig noget som jeg synes om! Og så tvinger jeg også mig selv til at løbe. Det kan jeg til gengæld ikke helt lide, men det er gratis, sundt, man får frisk luft og en god kondition. Med indkøb af en løbeundertrøje og en halsvarmer-dims har motivationen dog fået et hak opad. Jeg går nu og pusler lidt med tanken om at cykle også – hvem ved, måske det ender ude i noget triathlon? Så kunne man være en af dem med alderskrise, der begynder at træne helt vildt. Anyway jeg kan kun finde positive konsekvenser ved det – så lige nu forcerer jeg mig selv lidt, men satser på at den dag kommer, hvor jeg har det bedst, når jeg har trænet.

At have sjælen med i hvad man laver

Nytårsforsætter er jo tilsyneladende ikke længere særlig seje, men jeg kan ikke lade være med at revurdere hvad jeg har gang i, når der startes på et spritnyt, uberørt år. Ligesom jeg elsker spritnye, uberørte kalendre og derfor ærgrer mig over, at jeg har flyttet alle mine kalenderaftaler til det digitale, men det er nu engang det, der er mest praktisk for mig. Nå, men jeg har så aftalt med mig selv, at jeg skal leve noget mere i 2012. Blive bedre til at sætte pris på skønhed og kvalitet. Jeg elsker virkelig hvad jeg laver og jeg glæder mig til at arbejde hver dag. Men jeg skal også huske at have noget fritid. I 2012 vil vil jeg elske mere, give og få meget mere kærlighed, dyrke venskaber og familie, huske dem, der betyder noget for mig, og så vil jeg rejse mere. Ud og udforske spændende destinationer, man skal ikke blive alt for magelig. Små weekendture, solrejser, måske noget motionsferie. For hvad magelighed angår, skal jeg nemlig også træne og motionere mere i 2012. Der er jo selvfølgelig et lag julespæk, der skal skrælles af med hård hånd, men det er også for at få det bedre med min egen krop og kunne nyde mere. Jeg har ikke lyst til at tælle kalorier – kun lidt, men også at bevæge mig mere. Det må jo være sundt for sjælen. Og endelig vil jeg selvklart fortsat køre videre med karrieren, det er klart, jeg brænder for det jeg laver, men samtidig bliver min vigtigste regel i 2012: Jeg skal huske mig selv. Hver eneste dag.

Min jul og mit nytår

Jamen så gik der lige lidt tid igen. Julen var total stress-fri zone og jeg fik frådende vold-konsumeret 3 film og 2 bøger på halvanden døgn. Lige så glubsk som hvis det havde været noget marcipan-nougatkonfekt, som ingen jordisk chance har i min nærhed. Hvad glubskhed angår, har jeg netop overlevet et besøg i Magasin post-jul og pre-nytår. Omg. Jeg kæmpede mig ud med uforurettet sag – jeg har stadig alt for mange håndklæder i egyptisk bomuld og en rynkecreme, som jeg altså er alt, alt for ung til at spartle ud. Men bytteriet må så vente til januar, ligesom jeg har skrinlagt alle planer om nyt nytårs-outfit og heels. Det bliver genbrug i år. Men det er vel også lige meget, fordi jeg er blevet alt for fed, så jeg må hellere hoppe i et telt og så træne hver eneste dag i 2012. Hvad nytår angår, så holder jeg festen på Nørrebro, og vi har sigtet efter at lave et univers, der er inspireret af Pan’s Labyrint – noget grønt, sort, noget mos, mystik og magi – og en snert af en anden verden. Med spiseligt pynt. Desværre kunne vi ikke finde nogen euforiserende svampe, men vi fik shoppet lidt mos hos den lokale grønthandler, det virkede nemlig en tand for makabert at skrabe noget op af jorden på Assistens Kirkegård. Så nu er vi klar. Den står på nytårsbad i det Mettiske spa- og Wellnesscenter og så skal jeg lave årsberetning for 2011 og lægge en strategi for 2012. Eller sådan noget. Jeg har overvejet at skrive en Året der Gik 2011 men ved lige nu ikke helt om jeg kan overskue så megen refleksion. Først og fremmest skal jeg lige konsumere nogle lækre cornflakestoppe som min søster har produceret, og som vi ikke nåede at lave i juledagene, fordi der var så meget andet at spise og drikke. Og så var der badet. Ah, det bliver godt med det varme vand. Godt nytår!

Glædelig jul…

… til jer allesammen! Nu har jeg et par dage, hvor der skal laves absolut ingenting. Jeg har store planer om at læse bøger, hvilken luksus. Skal i gang med RUM af Emma Donaghue. Og nå ja, der er jo også en masse mad, der ikke spiser sig selv – vi skal jo leve op til vores vikinge-fortid! Hvad skal I de næste dage?

At summe over et projekt

Hver gang, når jeg skriver eksamensprojekt, eller opgave, så skal jeg afsætte en del tid – et par dage, måske, til at summe over, hvordan jeg vil gribe det hele an. For mig bliver summeprocessen altid afbrudt af alle mulige overspringshandlinger, så det føles som om, at jeg overhovedet ikke har forsøgt at starte. Og det er godtnok en pain in the ass. Især, når jeg rent faktisk har afsat en hel del tid til at gå i gang med den skide opgave. Og så ligger jeg der og træder vande en hel masse. Nu har jeg brugt 2 1/2 dage på at summe løs, stadig uden at have en retning for, hvor det er, jeg skal hen med SF23 miniprojektet – og endnu værre, jeg er blevet usikker på, hvad jeg vil skrive speciale om. Men samtidig har jeg prøvet det så mange gange efterhånden, at jeg ved, jeg bare må summe videre, skal nok få øje på lyset – problemet er nu bare, at der bliver færre og færre dage tilbage til afleveringen. Det er på onsdag. I forbindelse med selve projektet har jeg taget Jobindex’ Myers-Briggs personstype-test og jeg er ENFP; typen, der godt kan lide at holde alle døre åbne indtil sidste øjeblik. Det passer meget godt på den proces, jeg gennemgår lige nu, hvor jeg har forbandet svært ved at lægge mig på en retning. Men jeg summer lige videre. Hej hej.