At sove

Der skal ikke meget til for at aktivitere min indre autopilot til at vågne på klokkeslæt. Er det mon et tegn på at man er ved at blive gammel? Vågner jeg på samme tidspunkt hver dag, vågner jeg også der i weekenden! Hvor blev det at sove længe af? Men jeg har nu opdaget at det er ganske afslappende og hyggeligt at være i god tid om morgenen. Trisse rundt og vågne langsomt i sit eget tempo. Men jeg tror ikke det er sjovt, når man har været i byen og først er kravlet i seng omkring solopgang. Må se hvordan sådan noget virker – og ellers kan man jo altid tage en gang powernapping omkring middagstid. Ja, er sgu ved at få de første alderdomstegn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *