At læse

Jeg er, sådan cirka 3 år for sent, kommet i gang med at læse den famøse Nordkraft. Har egentlig haft bogen på hylden længe uden at gå i krig med den. Glemte helt hvor fantastisk det er at bare dykke ned i en god roman. At gå rundt og tænke på de fiktive personer man føler man kender så godt. Glemme tid og sted mens man vellystigt gnasker sig gennem side efter side. Da jeg var lille, havde jeg en periode hvor jeg stort set ingen venner havde (ja, det er barsk at være barn) og derfor blev bøgerne mine venner. Det er jeg egentlig glad for i dag, for jeg tror ikke jeg ville have læst og skrevet som jeg gør, uden mine venner bøgerne. Og så er der ikke mindst den smule børnedannelse det giver at kunne sige at man har læst Michael Ende, L.M. Montgomery og C.S. Lewis som 12-årig. Nu har jeg bare svigtet bøgerne til fordel for de mere virkelige venner, men måske skulle jeg genoptage det venskabsforhold med eventyrene – for det giver jo nærmest en holistisk lykketilstand af nydelse og virkelighedsflugt (fra den fæle eksamen) at begrave sig i en rigtig god roman.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *