D&G Beachwear

Var ude og shoppe i Aalborg i dag, en yderst eksotisk oplevelse, må jeg sige. Men de havde nu flere ganske hæderlige stykker tøj. Faldt over den lækreste lilla badedragt fra Dolce & Gabbana, med udringning helt ned til navlen & guldringe til at holde sammen på skidtet, en stil som helt sikkert ville være Samantha værdig. Men desværre er jeg ikke den lykkelige indehaver af 2 stk. lange gyldenbrune stænger eller et par struttende attributter der aldrig har hørt om tyngdeloven (eller som har kostet 25K) – så jeg ville i realiteten have svært ved at skrue mig ned i sådan en sag OG samtidig se yndefuld og graciøs ud. Havde jeg sådan en korpus, sådan en D&G badedragt og en styrtende rig mand, kan jeg godt love for at jeg lå og slangede mig en liggestol i Monaco måske. Med en tørklæde om håret, store solbriller og en stråhat på hovedet. Og udsigt til en lækker pool og en endnu lækrere poolrenser, der naturligvis flashede sine muskler i bar overkrop og som gerne ydede andre services end netop poolrensning. Og om aftenen skulle min mand komme, lækker i sin åbne skjorte med udsigt til 1. stk behåret bryst og et par guldkæder, og naturligvis lystrer han noget i retning af navnet Vincenzo. Og så ville han kalde mig amore og køre mig i sin åbne Porsche TT Cabriolet (eller hvad dælen de biler nu hedder) ud til hans private lufthavn for at tage jetjageren til Paris for at spise middag. Nå… men det var altså den eksklusive badedragt i Aalborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *