Nokia

Jeg har ikke købt en ny telefon i 3 år. Hvis man altså ser bort fra den skandaløse NEC e616v fra 3. Altså, deres koncept er da super, og muligheden for videotelefoni er fed, men jeg er træt af at få suspekte regninger og at nettet langtfra er dækkende. Billedkvaliteten er ikke i top. Jeg forstår ikke ret meget af hvad folk siger i telefonen, og så er det intimiderende at hele tiden være tilgængelig. Og så er telefonen forøvrigt yderst fæl at sms’e på og bomber en tilbage til den teknologiske stenalder. Så i morgen skal det være. Ahhh. Går tilbage til de dejlige Nokia telefoner. Super nostalgisk. Jeg ville gerne være hip med de hippe, men da de nye Nokia-designs ikke helt er mig, og så det at jeg er billig, napper jeg en retro-model: 6610i, for 1 krone. Ingen mærkelige dimser eller tilbehør, kameraet kan jeg leve med. Intet kan dog slå min elskede vintage-telefon, 6510. Virkelig en kærlighed jeg nok aldrig finder mage til. Men ih, hvor bliver det dejligt at vende tilbage til Nokia. Så kan jeg atter kalde min telefon for min kære, juble når jeg får en (eller flere) sms, sove sammen med telefonen og have den nede i bh’en (når alle andre muligheder for opbevaring ikke forefindes, naturligvis). Beholder dog 3 abbonnementet et rum stykke tid endnu, da de naturligvis har ågerbundet mig. Men jeg skal ikke sende en eneste sms fra den klods fra i morgen af, jeg nægter simpelthen. Arrivederci, lortetelefon!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *