Odense

Jeg er temmelig hooked på at læse tilvalg på journalistik i Odense. Longdistance og pendling har aldrig været mig, så jeg ville rykke teltpløkkerne op hvis jeg kom ind på SDU. Jeg tænker meget over hvordan det ville være at prøve at bo i Odense i et år. På sin vis lyder det næsten eksotisk at bo i en by hvor man ikke kender en levende sjæl (næsten da) og en by som jeg indtil videre altid har anset som grå og trist. Hører at det odenseanske kulturliv ligger og gisper i sit åndelige sarkofag. MEN tanken er alligevel charmerende, det er sindssygt billigt og let at få et sted at bo i forhold til København, så enten kunne jeg punge ud som jeg gør nu og bo i en lækker, stor lejlighed. Måske en bytte-ting, da jeg egentlig nægter at give slip på det jeg har i København. Afstanden til Uni og diverse bakker der skal forceres, bliver ikke noget problem, da jeg jo har min Marcelito. Alternativt kunne jeg være rigtig billig og nøjes med 1K om måneden for et lille kollegiehummer med fælleskøkken og gang i den 24/7. Leve som en prinsesse og have råd til lækkert tøj og rejser. Måske. Og dyrke mennesker jeg endnu ikke kender. Det kunne jo også være at der var nogen lamsebamser derude? Eller også kunne jeg leve et år i aksese, dybt begravet i bøgerne og mit eget berigende selskab. Weekenderne skiftevis i Århus og København. Det med at bo i Odense er nok en tanke der er mest charmerende her og nu, end det ville være i virkeligheden. Men det kunne jo også være en god oprustning til at bo i udlandet for en længere periode. Tanken er nemlig bogså fristende. Der skal nemlig ske noget for mig – jeg vil til fulde dyrke det som Maslow i sit behovspyramide så fornemt kalder for selvrealisering. Eller noget. For jeg er altså ikke særlig gammel endnu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *