Ulækre billeder

Da jeg var omkring 12 år dukkede der et billede af et afhugget hoved af en grønlandsk prostitueret kvinde op på alverdens spisesedler med en efterlysning om kvindens identitet. Da var jeg dybt forarget og chokeret; aldrig før havde jeg set et ægte afhugget hoved. Det rystede mig i min grundvold. Det var lige før at jeg var klar på at klage til aviserne; at udsætte os små uskyldige børn for sådan noget. Senere hen med nettets udbredelse er jeg blevet vant til lidt af hvert. Links til ægte videoer hvor terrorister kapper hovedet af gidsler (nøj hvor blev jeg gal fordi personen ikke advarede mig før) klamme billeder af Uday og Qusay Hussein post-mortem (hvilket resulterede i en regulær omgang opkastning, godtnok også med ekstreme tømmermænd som en anden aktiv faktor) Ulækre billeder af opløste tsunami-ofre. Og så er der nu The Texas Chainsaw Massacre med taxachaufføren der blev fundet i 6/+ stykker her i nærheden. Jeg blev altså forskrækket over at politiet flashede billedet af hans hoved som dengang med grønlænderkvinden. Det ER da lidt spændende at følge med i jagten på Jaguaren og Amerikaneren og hvad de nu hedder. Og det giver da nok også en vis småpervers fornøjelse at være med på en kigger. Men på den anden side – det er altså for ulækkert at vi skal belemres med billeder af døde mennesker i medierne. Historier er OK, men altså det med at vise maltrakterede ansigter hvor selv børn kan se med er altså mig en tand for meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *