Føroyar

Så kalder endnu en grøn og vindomsust ø på mig! Denne gang er det Færøerne der står på skud, og jeg glæder mig til at se hvad øerne har at byde på. Har jo “nydt” meget af den færøske og islandske kultur her på kollegiet. Min veninde er sågar nabo til det færøske forsamlingshus i Danmark. Jeg skal til møde på Færøerne, så der bliver nok ikke meget tid til sightseeing – men det bliver nu lækkert at bo på et fire stjerners hotel, og siden jeg er det danske selskabs eneste kvindelige delegerede, får jeg forhåbentlig mit eget værelse. Ikke dårligt. Nattelivet i Tórshavn skal så absolut tjekkes ud – må hive knægtene med ud. Tror også de trænger. Det er jo heller ikke så ilde at feste der, det går jo formentlig lang tid mellem de får set nye ansigter, de kernesunde færøske ungersvende. Så mon ikke der (i princippet) er rigelig mulighed for lidt norrøn fangst. De seneste gange jeg har været ude og rejse har været på lidt alternative steder, så næste gang har jeg lovet mig selv noget i retning af sand mellem tæerne og udsigt til noget blåt og uendeligt. Bare stene på langs 1 uge i træk – eller mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *