Mettisk Sonntag

Der har været travlt på det mettiske front. Susende travlt. Flere ting på en gang, flere tanker på forskellige steder og en masse rykken rundt. Resultatet af sådan en omgang multitaskning bliver jo let noget hurtigt og halvhjertet. Jeg har stadig tre projekter der kører på samme tid og det hele skal afsluttes i dag. Jeg gider naturligvis ikke, og er alle mulige andre steder på nettet. Oh damn. Egentlig ville jeg allerhelst hjælpe en af mine venner med at give den som en god gedigen socialist i Fælledparken og nedtylle nogle solide håndbajere med kammeraterne. Har tidligere stået samme ven bi som en god lesbisk til Mermaid Pride, og det var egentlig vildt sjovt. Skal dog tilføjes at jeg hverken tilhører den ekstreme venstrefløj eller den afdeling som foretrækker piger. Men lige nu gad jeg godt være i Fælledparken (incl. sol hvis der var noget) og drikke øl og kigge på folk. Men arbejdet og de barske realiteter kalder. Go’ Søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *