Stjernekrigen

Jeg er lige kommet hjem fra en eller anden form for Star Wars marathon. Behøver jeg at sige at jeg ikke så noget af det, men i stedet for sad og pludrede løs med andre der havde det på samme måde som mig. Dvs. folk som aldrig har set en eneste af disse film. Ja, ved godt at jeg burde vide bedre. George Lucas, 1977. I samme instruktør-sværvægter-liga som f.eks. Spielberg og Coppola. So far. Men altså, jeg lærer aldrig at fatte sammenhængen mellem den der krig og alle disseher avancerede elektroniske (og menneskeliggjorte) rum-gadgets der hedder ting som AC-DC eller noget. Jeg må ærligt talt indrømme at jeg ikke fatter et kuk af hele dette menageri. Noget med at Anakin er Lukes far og at Anakin bliver den onde Darth Vader, dette mystiske væsen der ligner en tungt armeret (kreativ) kombination af Alien, Predator, en af de ni ringånder, motorsavsmorderen og Halloweens onde ånd. Puh, han må have det varmt i den kampuniform. Især i det der ørkenlandskab. Stakkels nørder der agter at gå i biffen iført fuld Darth-kostume. Jeg aner en ny trend med film. 2’ere og 3’ere er vist blevet yt. Nu er det tiden før 1’eren der er aktuel. Det dyrker japanerne jo også med f.eks. Ringu. Og det er så ikke bare i tid at der springes rundt, men også i teknisk avancement. Noget med en filmisk evolutionshistorie a la Abernes Planet til Matrix. Og så må jeg lige også gøre opmærksomhed på at jeg skriger, hvis der er flere på min msn liste der udgyder ‘May the Force be with you’. Eller kalder sig master Yoda. Hvad er der med den lille grønne gnom med de lange ører – er han en slags postmodernistisk Dalai Lama? Om jeg fatter det. Nu går jeg i seng, og nej jeg skal ikke med i biffen og se 3’eren i morgen. God tur og hils ham der Hayden. I det mindste er han en lamsebamse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *