Tegnsprogets fremtid

Jeg var til en vældig inspirerende debataften i Tegnsprogshuset om tegnsprogets fremtid, hvor Ole Vestergaard fra Castberggaard holdt oplæg om hvad døvekultur og tegnsprog er, hvad det betyder for døve selv. Og derefter var der debat så taget nærmest lettede. Vi elskede det allesammen, og der var på det nærmeste monteret små eksplosiver under stolene på os. Diskussionslysten var stor, og diskuteret blev der. Jeg kunne skrive en blog a la denne her om aftenen, men i stedet for har jeg fået en anden ide. Karen foreslog mig at jeg kunne flytte fokus på denne blog mod at skrive om livet som døv. Dette har jeg hidtil ikke gjort, da jeg jo naturligvis har en masse andet der optager mig. Men det er virkelig uhyggeligt så lidt folk ved om døve og tegnsprog. Nyhederne på Tegnsprog bliver fremstillet som noget enormt usexet, og i det hele taget er mange ting ikke som de burde være, selv om vi tæller år 2005. Og det er på det nærmeste katastrofalt at der stadig hersker “middelalderlige tendenser” i en moderne verden. Det er alt for omfattende at komme omkring alt det i en enkelt blog, så måske burde jeg lave et eksperiment med at beskrive tingene på bloggen set med mine døve-briller. Og så må jeg jo sørge for at gøre emnet nogenlunde spiseligt for den almindelige gennemsnitsdansker som ikke ved en kuk om emnet ud over alle de kvalmende solstrålehistorier Ude & Hjemme er storleverandører af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *