Døveverdenen

Da jeg blev interviewet til Chili-bladet for et par år siden om at tage en umulig uddannelse (at jeg stillede op til det forstår jeg ikke i dag, men det gjorde jeg nok grundet min indre medieluder) men altså dengang startede intervieweren med at sige at han opfattede døveverdenen som en lille eksklusiv og tophemmelig spion-loge. En loge for de indviede med eget sprog, omgangsformer og egne ideer. Jeg grinte lidt af ham, men jeg kunne godt se hvor han ville hen med det. Hvad er døveverdenen? Døvekultur? Nogle ville nok slå det hen som en gruppe minoriteters forsøg på selvrealisering. Det er det til en vis grænse også, men jeg kan føle mig så lille, når folk argumenterer sådan. Fordi jeg ved at det er meget mere end det. Det er bare ikke alment kendt. Lars er i debatten på det tidligere indlæg kommet med en rimelig definition af døve, hørehæmmede etc. mennesker. Gamle mennesker bliver døve. Folk der har et uhæmmet forbrug af høje lyde bliver sandsynligvis også døve. Folk med ikke-hørelse kan vokse op i den hørende verden og have en hørende identitet.

Men det er ikke min version af at være døv. Jeg er en del af døveverdenen, den tophemmelige spion-loge, så at sige. Den er lidt svær at komme ind på livet af, hvis man ikke er indviet. Det er en kritik af døveverdenen, og den passer også. Jeg vil ikke love fuld adgang, men jeg vil gerne løfte lidt af sløret, da jeg synes det er på tide at blive forstået lidt bedre. Man kan kalde døve for en minoritet, men jeg vil sige, at det er en af verdens største minoriteter. Til hvert et talesprog er der knyttet et tegnsprog. Der hersker en samstemmende forståelse mellem stort set alle døve (på den næsten-hemmelige måde) på tværs af kulturelle skel. I et lille lorteland som Danmark er der 4.000 døve. 1 promille af et lands befolkning er døve. På verdensplan er der altså rigtig mange. Så hvis man føler sig latterlig fordi det er ligesom samfundet ikke forstår en 100%, skal man tænke på alle de andre døve mennesker i resten af verden der føler det på præcis samme måde.

Hvad det er der knytter døveverdenen sammen på alle leder og kanter, er noget der kan diskuteres. Men jeg mener, at det er forståelsen. Denne særlige forståelse: “Ah, jeg kender det godt”. Samme fordomme, samme omgangstone folk imellem, samme ting at slås med. Det skal uddybes, og det bliver der nok gjort i løbet af senere blogs. Jeg har ikke ret meget fornemmelse af hvor langt jeg er kommet med dette lille indlæg, men et eller andet er jeg vist kommet frem til. Målgruppen er folk der intet ved om døve – og essensen af dette indlæg er nok, at vi ikke er snoldede 4.000 ud af et hav af hørehæmmede, aldersdom-døve, kulturelt hørende mennesker osv. Tænk globalt og der dukker et eller andet op, en kæmpe minoritet der har fællestræk, på trods af nationale og kulturelle skel. Var jeg en antropolog eller etnolog ville jeg blive dybt ophidset. Men det er jeg nok allerede i forvejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *