Marcello afgået ved døden igen

Jeg gad godt suse afsted til et eller andet sted nord for København og checke badejern ud på en eller anden strand, men jeg orker bare ikke, da Marcello igen-igen er på værksted, og der fik jeg forøvrigt lejlighed til at hilse på min famøse sms-ven Tue, ham jeg har udvekslet mangen en sms med dengang Marcello sidst var på værksted og det trak helt vildt ud. Så længe, at bemeldte Tue droppede det formelle og sms’ede noget i retning af “Jeg får næsten tårer i øjnene af at sige det. Du kan hente din scooter nu” (og her fandt jeg bloggen om det) Og så fik jeg personficeret hamher Tue i levende live her forleden, lidt sjovt – en ganske høflig, høj, ganske pubertær ung mand. Og jeg tror egentlig han fik sig en god griner over grunden til at jeg har slæbt Marcello på værksted igen: Fordi mit chikke tørklæde røg ind i noget motorværk og slog motoren totalt meget ihjel. Og til diverse nervøse mødre – nej, jeg havde altså ikke tørklæden om halsen. Heldigvis. Jeg frøs bare lidt, så jeg havde slynget tørklædet om benene. Pludselig var det et eller andet der nuppede tørklædet meget hurtigt, og Marcello besvimede med en hjerteskærende lyd og nåede nok ikke at vågne igen før den døde. En meget tøset måde at maltraktere motoren på. Jeg synes næsten det er charmerende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *