TAB af hørelse?

Det slår mig lige at ordet for at høre dårligt har mange navne. Mange af dem synes jeg slet ikke om. Ordet “døv” er for nogle måske nedsættende, men jeg synes faktisk ikke det er særlig negativt. Det er det dog, hvis man tilføjer “stum” efter – for vi er langtfra stumme. Vi vælger bare at lade være med at tale. At være døv er cool nok. Der er mange døve der har selvopfattelsen på plads og identiteten ligeså. Altså “den skid er slået” og hvad så, det er faktisk ikke noget stort problem. Men jeg har mødt mange hørehæmmede, der ikke lige virker sådan. De kan ikke rigtig acceptere sig selv og den rolle de har som ikke-normalthørende, men absolut slet ikke som døve. Altså svævende i et tomrum. Løbende efter noget de ikke kan opnå. Det er ikke en særlig sjov situation at være i. Og så de retoriske begreber man i den situation bruger om sig selv: Tab af hørelse (“hvor stort et tab har du?”) hørenedsættelse, hørehæmmethed, tunghørhed, hørehandicap. Jeg tror faktisk at der er en hel del mennesker der har svært ved at forstå at vi er mange der hverken ser det som en hæmmelse eller et tab. Vorherrebevares, det kan til tider være rimelig irriterende at være døv. Men det bliver aldrig et tab, hæmning eller nedsættelse. Så egentlig burde der næsten opfindes nye, mere opmuntrende begreber for hvor godt eller … tja …. skidt, man hører. Hvis altså det skulle stå til mig. Det er sikkert uhyggeligt svært at forstå for de fleste mennesker, men lyd betyder faktisk ingenting for de fleste af os. Al denne her hype på lyd, hørekurver, tab af hørelse forstår vi ikke… det er lidt ligesom spildte kræfter. Svært at forstå, jeg ved det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *