Boligjagten er gået ind

Jeg er ved at mærke desperationen komme krybende over mig. Senest medio august skal jeg være ude af hytten her, da min lille jyske fætter skal overtage butikken, mens jeg residerer i eksil i Odessa. Problemet er bare, at jeg ikke har fundet boligen endnu. Har fået indrykket en annonce, men hidtil nu har jeg kun fået små-fesne tilbud. F.eks. den obligatoriske med den ældre dame, der lejer værelser ud (til nydelige unge Frøkener, der ikke inviterer Herrer med ind på Værelset) Godtnok er jeg en nydelig ung Frøken, der hverken ryger eller inviterer Herrer med hjem, men jeg kan jo intet garantere, når der en dag igen kommer højkonjuktur på kødmarkedet, så fruens generøse tilbud måtte jeg jo pænt afslå. Og der er ikke kommet andre tilbud der for alvor rykker. Hvad bliver der af de der lækre lejligheder på 70 m2, til maksimum 2300,- om måneden? Det er jo ikke fucking København? Jeg er forvirret. Troede jeg kom til at svømme i tilbud om eksklusive boliger til ingen penge i Odense. Men det lader vente på sig. Jeg er i forvejen begyndt at blive lidt traumatiseret over at skulle væk fra København, også selvom det kun er for et studieår, så jeg kan ikke klare mere. Er der ikke nogen, der kender nogen, der skal ud af deres smagfuldt indrettede odenseanske liebhaverbolig for et år?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *