Det dér i mad

Der er nogle ting, man, lissom, helst ville have været fri for at vide. Men det er nu også meget godt at det kommer frem i lyset, så der kan blive sat en omgående stopper for det. Min kræsenhed er legendarisk – hvilket sagtens (ufrivilligt) kan underholde diverse middagsborde. Men nu er jeg blevet lidt mere modig udi at smage mærkelige (ifølge mig selv) ting – men jeg vil altså IKKE vide at der er ost eller fisk i det jeg undtagelsesvis har valgt at smage. Især hvis jeg rent faktisk kan lide det jeg har smagt på. Det ødelægger fornøjelsen fuldstændig. Engang spiste en ekskæreste og jeg brød med oliventapenade på. Jeg tjekkede indholdet, og spurgte ham hvad ansjoser nu var. Han sagde “Det vil du ikke vide. Nå, men det er altså små, ulækre fisk. Ha ha”. Kunne han ikke bare have holdt sin kæft med det? Ladet som han heller ikke rigtig havde tjek på det. Men det blev så altså grunden til at jeg fremover altid selv laver oliventapenade, for ikke på vilkår om jeg vil spise små, ulækre fisk. Og nu det der. Kan jeg nogensinde nyde en lækker hakkebøf fremover? Se så at få det mærkat på med det samme. Og nej, jeg vil ikke vide, hvad de ellers putter i hakket kød. Jeg har lykkeligt fortrængt det. Det man ikke ved (eller vil vide) har man ikke ondt af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *