Mande-parfume

Jeg er bange for at min lugtesans hvad mandeparfume angår, er permanent beskadiget. Idet jeg gik forbi en lang, bebumset lømmel på vej hjem, blev jeg ramt af en duft der fik mine hormoner til at løbe løbsk. Og det var altså på ingen måde forbundet med lømmelens image. Jeg har fundet ud af at min næse elsker bad boys. Eller; så i hvertfald ikke pæne drenge, der bærer navne som Anders, Martin, Rasmus, Lars eller Søren. Efter flere duft-observationer har jeg konstateret, at min yndlings-mandeparfume ofte bæres af Brian’er, der går i stramme t-shirts plus tunge halskæder, og som kan lide at køre meget hurtigt. Eller Ali’er der ligeledes går i sådanne outfits, og som gør gamle damer fra Jylland meget bange. Plus unge mænd der hedder Torsten og Andreas som rigtig godt kan lide andre drenge. Jeg tror det er en duft-traume jeg har fra engang for længe siden, hvor jeg datede med en laber håndværker fra Frederikshavn, som kom og ordnede mine hylder plus lidt til og som skred efter et par uger. Han brugte Le Male af Jean-Paul Gaultier, og selv om han var sådan en type, der sikkert har lavet det trick på en masse piger, har jeg lige siden kunnet fange den duft hvorsomhelst, og hver gang, har jeg drejet hovedet langt efter duftens ejermand, for så straks at kigge væk igen. Desværre er det også et faktum, at der ingen pæne, nydelige unge mænd er, der bruger den duft. Luksusproblem, dér. Hmm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *