Scary Friday

Der sker skam små hverdagsdramaer i København. Aldrig før har jeg været så nær døden som i dag. Jeg havde nemlig den eksklusive fornøjelse at sidde ved siden af vores egen danske terrorist (ham dér med Guantamo og ham med navnet, der slår knuder på tungen) Oplevelsen fandt sted i bus 350S mod Nørrebro st. og jeg stod på Nørreport station sammen med ham. Et kort øjeblik tænkte jeg på slet ikke at stå på bussen, dels fordi det var Nørreport st. og dermed smørhullet for terrorbomber, og dels fordi han var i følgeskab med en veninde med en lang sort burka, et klædningsstykke, der med høj sandsynlighed kunne rumme uanede mængder af eksplosiver. Men så tænkte jeg at hvis jeg skal kradse af, så skal jeg også kradse af. Så jeg gik resolut ind i bussen og satte mig på det ledige sæde ved siden af ham, for hellere få det overstået hurtigst muligt hvis en bombe skulle springe. Men ingen bomber sprang, og helskindet kunne jeg stå af ved Nørrebro station og hente Marcello – ingen offentlige transportmidler til mig fremover. Jeg lider dog ikke af paranoia for terrorbomber, men vil bare generelt hellere være selvtransporterende. Men det er naturligvis med en vis tanke for disse uhyggelige ting der sker rundt omkring i verden og som sagtens kan blive en realitet i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *