Hjemlig hygge

I tre dage har jeg gået og lignet hende her damen fra de der Clarityn høfeber reklamer – hende, der ligger på siden med rød næse og munden åben, gispende efter vejret. Det er ikke særlig delikat at skue, og slet ikke noget der scorer. Jeg har ellers været meget konstruktiv, nu hvor jeg har rendt rundt herhjemme, og det har så ført til en mindre relancering af mebbe.dk – resultatet er jeg ganske tilfreds med. Det at være syg er noget jeg meget sjældent praktiserer. I starten var det vældig hyggeligt at rende rundt med hængerøv i bukserne, gammel forvasket T-shirt og en bedstefar-hættebluse over, at ligge i sofaen med tæppe over, en kop skoldhed te ved hånden og noget lækkert Marabou med nødder lige til at dryppe i teen. Og så naturligvis Sex and the City kørende på DVD’en. Men nu gider jeg snart ikke mere. Jeg vil ud og shoppe. Ud og se på andre levende væsener. Hmm. Dog kan jeg vist trøste mig med at der vist er vanvittig mange mennesker der har det ligesom mig lige for øjeblikket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *