Nøgen-capoeira

Lige fra da jeg fik øje på det første gang til en eller anden samba-festival, senere i den velkendte Nokia reklame og til i dag har jeg altid været dybt fascineret af capoeira – en brasiliansk kampdans, udført af spændstige negere med langt rastahår og bar overkrop. Eller skandinavisk udseende, næsten lige så spændstige wannabes. De der capoeira-knægte er lige til at tage hjem og sætte gafler og knive i. I går, til en større fest, bestod underholdningen af en flok fyre med stramme mavemuskler og ditto bukser. De satte gang i forsamlingen med en lystig omgang capoeira. Jeg kunne slet ikke finde ud af at følge den overentusiastiske neger, der opfordrede os alle til at klappe i en rytmisk takt, fordi mit blik ganske enkelt var dybt tryllebundent af en bestemt langhåret rasta-fyr, som havde blå bukser på i et ganske tyndt stof. Og jeg er ganske overbevist om at der slet og ret ingenting var nedenunder. Og så kunne man altså se den svinge i takt med at han bevægede sig på hænder, fødder, en hånd på gulvet og stængerne i vejret, hovedet i bund og så videre. Det var dybt fascinerende. Og den strittede oven i købet, jeg sværger. Så var der det, at jeg proklamerede overfor de nærmeste personer omkring mig, der gad at høre på mig, at der burde oprettes en disciplin, der hedder nøgen-capoeira. Det dér kan med garanti slå samtlige svedige håndværkere, Chippendales, poolrensere, Fabio’er og uniformerede politimænd. Ja, nemlig. Nu er ideen så givet videre. Og jeg skal have credit for den. Og første parket til diverse shows.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *