Sofa-drømme

NU må det altså snart være slut med at være en tarvelig tøs, der bor i et hjem der giver folk som Ingvar Kamprad dollar-tegn i øjnene. Jeg skal have en ny sofa, og den skal så absolut ikke være Ikea. Ikea er billig, jeg er billig, men nu må jeg altså lære at satse på lidt kvalitet. En sofa skal jo holde i mange år. Den skal kunne tåle utallige chokoladepletter og den skal have plads til to personer – og det også i liggende stilling. Altså til hvis det skulle blive aktuelt. Og så skal den være eksklusiv og lækker, og ikke mindst, så er det en fordel hvis den kan slås ud til en sovesofa ved lejlighed – bare så længe den ikke ligner en sovesofa. Og drømmesofaen er fundet hos Bolia.com. Den er grøn, en af mine yndlingsfarver, den er superlækker at skue og den opfylder alle mine krav. Bagsiden er bare, at den ikke just koster så lidt som i Ikea. Men hvad dælen… jeg er vis på at det er sundt at fantasere om noget man ikke kan få. Hov, jeg tager altså forbi butikken i morgen og hører om de kan tilbyde noget i retning af en afbetalings-ordning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *