Studiestart

Jeg må sige at jeg har været ved at skide grønne grise, eller hvad man nu siger (måske er det bare en plathed at sige overhovedet) nå, men i hvertfald, har jeg været meget nervøs for den dér studiestart. Sæt ingen ville lege med mig? Ville det ende med at jeg sad ensom og alene i et hjørne og spiste frokost, mens jeg stirrede rundt på folk med de der store, udstående øjne? Hvis nu alle de andre var nogle padder, eller i den anden grøft, en flok ekstremt selvoptagne narcissister (ja, altså, medieverdenen rummer jo mange oppustede ego’er) Men alle mine tvivl blev gjort til skamme. Faktisk var der en fyr på holdet der talte flydende tegnsprog – ah, hvor skønt, virkelig skønt-skønt! Så kan jeg jo få mulighed for at bevise, at jeg rummer meget mere end de her små overfladiske kommentarer, en små-besværet form kommunikation ellers giver. Med fare for at han måske (sikkert) falder over det her før eller senere, må jeg jo sørge for at vold-misbruge ham. Og den der enorme nyhedsværdi man rummer som døv på holdet! Et helt hold sidder og dåner over hvordan man siger dit og dat, griner over hvordan man siger Amager på tegnsprog. Pludselig er det noget der binder hele bordet sammen. Hørende spørger dog per automatik andre hørende om hvordan man siger dit og dat, i stedet for at spørge mig, som jo er den der ved det allerbedst. Lidt irriterende for min personlige stolthed, men jeg tager det på den måde at jeg så slipper for at skulle gennemgå hele FAQ-listen (som er lang) og hvordan-siger-man-dit-og-dat og så i stedet for at tale om andre ting som egentlig interesserer mig mere. Men min tegnsprogede makker demonstrerede nu tegnene med fuld kvalifikation og med fornuftige forklaringer med FAQ’ene. Med den iver han lægger for dagen, glæder jeg mig til at hele holdet kan tegnsprog. Ikke nogen dårlig studiestart. Og så universitetet i Odense, ah hvilken herlighed. Fakultetet for journalistik og medier er nyoprettet og efter sigende har en del penge. Alting er spritnyt og superlækkert, der er højt til loftet, gode stole og en ordentlig kantine, hvilket jo er overmåde vigtigt. Alt det i modsætning til mit sædvanlige etablissement i det grimme, virkelighedsfjerne, deprimerende 70’er mareridt og alle arkitekters skamplet. Behøver jeg at nævne stedet ved navn? Jeg tror faktisk at provinsen generelt nyder godt af en bedre kvalitet på alting, et større overskud og måske lidt flere penge mellem hænderne. Jeg glæder mig til at nyde kvaliteten og den innovative tænkning der ser ud til at herske på studiet, hvilket jeg synes er tiltrængt efter at have sumpet rundt i en akademisk verden, som efter min mening generelt mangler jordnærhed og fremadsynethed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *