Artikel i Politiken

For helvede da… denne grelle opfattelse af hvad det vil sige at være døv ser jeg igen og igen dukke op i medierne. Er der da ingen, der fatter en bjælde af, hvor meget tegnsproget har gjort for rigtig mange mennesker, og jeg taler ikke kun om danskere, men mennesker hele verden over. Vi i døveverdenen diskuterer absolut ikke, om man overhovedet skal bruge tegnsprog. Vi slår helt klart et slag ind for at man ikke skal gemme sine hænder og sit kropssprog væk. Det er så typisk danskerne at være gestikulationsforskrækkede. Klassisk tegnsprog? Er jeg pludselig antikveret? Tegnsprog forsvinder aldrig, det kan jeg godt love for. Denne grove negliggørelse af et helt verdenssprog gør mig virkelig vred. Ja, det er smerteligt at opleve det her. Igen og igen bliver det inddirekte slynget i hovedet på en, at man ikke er god nok til det samfund, der omgiver en, fordi man ikke kan høre – og endnu værre, har valgt ikke at tale. Man bliver anset som en der ikke passer ind, selv om man betaler sin skat, tager sin uddannelse og hjælper gamle damer over vejen. Indtil videre har jeg været meget stolt over det danske samfund med dets menneskesyn, som har givet os døve bedre vilkår end de fleste andre døve verden over oplever. Vi har fuld adgang til tegnsprogstolkning, vi kan tage den uddannelse vi har lyst til, og vi får lov til at bruge vores sprog, tegnsproget, i skolerne og med hinanden. Jeg er ikke sur over, at der forskes i at få døve til at kunne høre. Virker det virkelig (når teknologien forbedres, ja!) så fred med det. Måske vil jeg så opereres til den tid. Men det, der virkelig kan hyle mig ud af den er, at der for fanden ikke er nogen, der forstår hvordan det her faktisk påvirker rigtig, rigtig mange mennesker i verden. Jeg taler ikke om Danmarks fesne 4.000 døve, men over hele Europa og verden. Tidligere tiders mørke, hvor tegnsprog var forbudt, og døve henslæbte en virkelig kummerlig tilværelse, synes ligesom at stikke sit grimme fjæs frem igen. Jeg har set hvordan denne behandling af døve har påvirket rigtig mange mennesker, der stadig lever i dag. Det er klart, at de ikke glemmer det. Det er for mange af os lidt som om de gamle tiders negative syn på døve ligesom dukker op igen, bare i lægevidenskabens navn denne gang. Det menneskesyn, nogle mennesker har, kan jeg virkelig ikke lide. At blogge om det er rimelig formålsløst, da jeg kun kan skrive brudstykker af en hel historie, som ikke er særlig åben for offentligheden. Jeg ved, at dem, der kender til vores verden vil forstå dette indlæg – men jeg forventer slet ikke, at andre forstår, men et eller andet sted håber jeg på, at det vil bidrage til en vis forståelse af at man ikke skal tage alt det, lægerne og dem i medierne siger, for gode varer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *