En tabers bekendelser

Det har været officielt meget længe. Jeg er en taber. Pung, dankort, mobiltelefon og nøgler, det hele forsvinder gennem mine hænder så let som ingenting. Min forsikringsselskab har garanteret et horn i siden på mig. I går var den gal igen, og denne gang var det mobiltelefonen, der røg. Ned på gulvet. Krronsnssjsj, sagde telefonen (sådan skulle det lyde i følge Morfar). Og så afgik den ved døden. Min nye Sony Ericsson til en formue, hvad abbonnementet angår. Jeg var grædefærdig, da den kun var 1 måned gammel. 5 mørke måneder med abbonnement hos lorte 3 venter forude. Minus telefon. Men optimistisk som jeg var, mente jeg, at jeg kunne tale med dem. Men det 16 årige tøsebarn bag skranken i Odense var hverken til at hugge eller stikke i. Hun foreslog, at jeg kunne købe en ny, tilsvarende mobiltelefon med et nyt nummer, til 1 krone. Plus 299,- om måneden. I 6 måneder, bindende. PLUS mit gamle abbonnement på en 2-300 stykker om måneden. Altså to gange abonnement. 500 kroner om måneden plus SMS på det uduelige selskab med deres lortetelefoner, der ikke engang virker ordentligt? Argh, hvad? Nej. Nej. Så absolut NEJ. De kan rende mig, kan de. Det fik tøsebarnet også at vide, at hun skulle sige til sin overordnede. Hvor er det groft, at misbruge, at de har monopol på videotelefon. Sådan leger vi ikke. Godtnok er jeg en taber, men jeg har virkelig mistet meget for dem. Nyt telefonselskab søges!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *