Hunks – eller ikke hunks

Åh, jeg lærer det aldrig. I disse dage er jeg på kursus, og en ting har jeg erfaret. Man møder næppe lamsebamser på DUF-kurser. De mest pæne fyre kan med en vis portion held muligvis svinge sig op til en KMB’er (Kan Måske Bruges) – i hvertfald i ekstreme tørketider, hvor nærkontakt med hankønnet er så godt som ikke-eksisterende. Til gengæld er de fleste af DUF-pigerne lige så vindtørre, så der er alligevel en pæn scoringschance, hvis man får hældt lidt øl på spejderdrengene. Har på den konto mødt (og løbet skrigende væk fra) Uffe fra Sydslesvigsk Venskabsforening og Hans fra Landbo-ungdom? (navnene og organisationerne mere eller mindre frit opdigtede) Den metode har et par af mine veninder benyttet til at hive fyre fra diverse af DUF kurser med hjem. Deres argumenter for erobringerne af knejtene, var at de var intelligente. Ah, ja. Nemlig. Men nu er jeg personligt altså ikke ligefrem til høje, tynde, rødkindede, kristne friluftsfyre med store, hoppende adamsæbler og svedige hænder. Hvor er det egentlig, man møder hunks på organisationsniveau? Måske til landsmøde hos Konservativ Ungdom? Nu deler jeg ikke just deres politiske overbevisning, men jeg må nok erkende min svaghed for slikkede sweater og poloskjorte-beklædte CBS-drenge (Copenhagen Business School), der under deres drengerøvs-image i virkeligheden sikkert bare er en flok mors drenge og som læser M! blade. De bruger ikke Le Male, men det er en anden sag. Den sag handler vist mere om hvem man kan samle på og hvem man ikke kan samle på. Og den diskussion hører hjemme et andet sted. Åh. Det er kompliceret. Jeg ved ikke hvad der sker, men alle de lækre fyre med den rette attitude kommer vist steder, hvor jeg ikke kommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *