Massekulturel post

Jævnfør de seneste blogs, må jeg grædende indrømme:

– at jeg finder en pervers fornøjelse i TV Danmark
– at jeg læser Billed Bladet
– at jeg går i Vero Moda tøj
– at jeg er til fyre der bruger Le Male
– at jeg (ukritisk) råæder billig chokolade
– at jeg synes Nik & Jay er frække
– at jeg elsker Ikea
– at jeg læser både M! og Woman
– at jeg ser boligprogrammer på TV
– at jeg har været på diverse datingsites
– at jeg (rigtig) godt kan lide brun sovs
– at jeg sagtens kunne tage på charterferie
– at jeg har ejet en fake Gucci taske
– at jeg er en såkaldt tøseblogger

Jeg er (til tider) inkarnationen af det lyserøde segment. Eller også var det det violette segment. Dem der er ender med at bo i parcelhus, får det faste 9-16 job, hund og 2 stk. børn. Nå, så måske ikke. Men jeg indeholder skam massekulturelle (eller poppede?) elementer. Og jeg synes faktisk at det er helt i orden. De fleste mennesker i verden er ikke specielt komplicerede. Jeg nægter at tro at der er ret mange, der læser Dostojevskijs samlede værker for at slappe af. Jeg synes ikke det er fedt at der er nogen der stemmer på DF og udelukkende læser Ekstra Bladet. Men det er heller ikke fedt at være politisk korrekt, gå i sorte rullekravesweatere og hornbriller – eller i den anden grøft, er fodformet ud i det ekstreme. Især ikke hvis man går rundt og skyder på andre uden at kunne se det kritiske ved en selv. Nå, jeg ved egentlig ikke helt hvor jeg vil hen med det her. Måske kender jeg bare mange alternative typer, der mener de har ret til at kritisere andre, hvis de ikke altid er helt så originale. Men nogle gange kan man være så original, at man alligevel kommer til at ligne de andre originale. Lidt rodet, men den snak er da lidt spændende. Og så forøvrigt, jeg læser på toilettet. Har endda et blad-stativ derude. PS. Jeg har læst Eurowoman. Købt økologisk rørsukker. Set Kieslowski-film. Jeg har læst Dostojevskij og Kafka. Og skal jeg være helt ærlig? Jeg synes det er lidt kedeligt. Men det er også fedt nok, at nogle andre synes det er sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *