Søndagen

Søndagen er evig kilde til dårlig samvittighed for mig. Jeg kan slet ikke administrere al den frihed. Det ender med at jeg drikker mig i hegnet og sover alt for meget. Dagen derpå er ødelagt når man vågner op med bong-hår og priser sig lykkelig for at der ikke ligger en uidentificeret mandsling ved siden af en. Hypotetisk set, altså. Denneher weekend har dog været næsten minus druk. Lidt fest på Park med et filmhold i nakken på os. Min veninde er nemlig midtpunktet i en kommende dokumentarfilm, så der faldt også lidt stjernestøv af på os andre. Sjovt at lege medieluder i byen. Folk glor. Men det scorer ikke helt. Eller jo, det tror jeg. Men pinligheder undlod jeg bevidst at rode mig ud i, for alt kan jo bruges mod mig, når der er sådan en kamerafætter højst 2 meter fra os. Nåmen, lørdag aften var decideret til kage og film med lillesøster. Vi kom faktisk i seng i ganske pæn tid. Vågner dugfrisk op her til morgen. Men jeg har alligevel ikke nået ret meget af det, jeg burde i dag. Opvasken stirrer ondt på mig, og det vaskede tøj hygger sig i tørretumbleren. Jeg har en artikel at skrive og en masse dansk grammatik der skal gennemlæses. Gulvet vil gerne støvsuges, og mit badeværelse trænger til en omgang. Der var engang nogen der proklamerede, at søndag var Hviledagen. Men det tror jeg at vi moderne mennesker har fucket godt og grundigt op. Jeg i hvertfald. Og hvad laver jeg så? Afsted, ned og hente det skide vasketøj. Og så skal jeg se at få nakket den opvask. På et tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *