Flere kommunale hunks

Jeg har lige inspiceret kandidaterne til kommunalvalget. Åh, av, mine øjne, alle de navne. Hvorfor bor jeg ikke i en lille provinsby med 10 kandidater… hov, byerne/kommunerne bliver jo også slået sammen i den dersens strukturreform-ting. Nåmen, jeg havde naturligvis en skjult dagsorden. At finde ud af om der rent faktisk ER lækre fyre i dansk kommunalpolitik. Jeg kom på en hård prøve. Resultatet er ganske spagt, men jeg fik da i det mindste identificeret den ukendte, mørke skønhed. Han hedder Lars. Han er helt klart min mand i år. Socialdemokratiet, det kan jeg leve med. Der er en fyr, også en socialdemokrat, som hedder Morten, som ser ganske nydelig ud på sit billede. Jeg tror, han ville være rimelig lækker, hvis han droppede det friserede hår og den hvide rullekravesweater. Han må være røvlækker med det rigtige hår, i et par baggy jeans og en lidt stram t-shirt. Men det ville jo være en forbrydelse mod den danske kommunalpolitiks image. For at kunne blive taget alvorligt som en ung, mandlig politiker, må man jo være velfriseret, bebrillet og meget gerne velpolstret. Ellers bliver de jo de rene sexobjekter, og det kan vi jo ikke have. På studiet skal vi dække kommunalvalget i København. Det ser sort ud for mig, fordi politik interesserer mig ikke en dyt, og så er der heller ikke nogen lækre fyre at fable om. Men jeg har da gjort min borgerlige pligt, nemlig et forsøg på at finde dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *