Hvor kan man købe en kæreste?

Årh for dælen da. Nu håber jeg minsandten ikke, jeg er ved at blive en håbløs romantiker. Det nægter jeg at være. Men i dag greb jeg mig selv i at sukke dybt og henført til nogle historier i Costume om, hvordan kærestepar mødtes. Om hende pigen, der scorede sin lækre genbo i den grå hættetrøje. Jeg vil også! Men jeg har ikke rigtig nogen genbo. Jeg spottede godtnok en ganske pæn fyr, der kom ud fra en dør i den modsatte gang i dag, men det er jo ligesom noget andet. Ligesom det er med min færøske nabo, der er blevet set med mindst et par forskellige piger. Selv min ellers så supersingle-agtige kvindelige nabo har i de seneste par uger datet en fyr. Hvorfor kan man ikke bare købe en styk genbo, der naturligvis både er rå-lækker og ikke ser nogen som helst. Lidt på samme måde som jeg har kunnet købe Viola, og, ok, indrømmet, et par hammerdyre Campers vinterstøvler. Det er altså på tide, at jeg anskaffer mig et styk mandfolk. Men hvorfor kan de ikke bare købes? Suk. Det ville gøre livet uendelig meget lettere, at bare smide nogle penge over og så hverve sig en fyr. Og nej, naturligvis ikke på udsalg. Det er dem, der mener, at jeg er alt for kræsen med kærester. Jeg er ikke helt enig. Jeg er vist bare lidt ligesom Kasper; jeg er ikke kræsen; jeg er bare ikke sulten nok. Og skal man da være helt udhungret? Indtil videre skulle jeg måske bare anskaffe mig nogle (gratis) DSB-kigkærester, ligesom Singleton har gjort i dag. Eller at smile til den lækre avisuddeler ved vejen til stationen, som Ulla gør. Men jeg kører aldrig forbi smækre Urban-uddelere, og så ender jeg altid i kupe med midaldrende mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *