Blærebetændelse

Naj hvor havde jeg bare glemt, hvor røvkedeligt det er, ikke at kunne sove om natten. Egentlig bor jeg på hotel denneher weekend i forbindelse med DNUR møde – vi kom hjem og direkte i kassen omkring et i nat, og klokken to vågner jeg så op, og skal tisse helt vanvittigt meget. I sådan en situation er der jo kun et at gøre; nemlig at pejle mod badeværelset og så få det overstået, så man kan vende tilbage til sin varme seng og drømmene. Vi skulle jo tidligt op igen. Som sagt, så gjort. Men det gør lige pludselig vanvittigt nas at tisse, og selvom jeg er færdig, skal jeg stadig tisse. Sådan føles det i hvert fald. Jeg går tilbage i seng og håber, det forsvinder. Men nej. I tre stive timer ligger jeg og glor på det selvlysende vækkeur, mens Helena hygger sig i Drømmeland og ikke aner noget om, at jeg er vågen. Prøv at forestille jer at ligge i ens lune seng med den største tissetrang, selvom man ved, at det ikke passer, at man skal tisse. Ens instinktive fornuft siger, at man bare skal på toilettet. Men lige meget hjælper det. Klokken fem og efter alt for meget selskab med den neongrønne, ekstremt oplyste clockradio giver jeg op, og går ud på toilettet med dyne om og støvler på for at holde fødderne varme – og av, av hver gang jeg skal tisse, så jeg spræller helt med benene. Metoden og den hvide intethed på toilettet er uudholdelig, så efter lidt moderlig konsultation via. mobilen, får jeg vækket den unge natportier fra sin optagethed af dating.dk. Jeg får ham bragt helt rundt på gulvet, ved at nævne den lækre cocktail af tis, blod og søvnløshed. Og læge, ambulance, død og hjælp. Sådan noget hører man jo ikke fra en jævnaldrende, og slet ikke en pige. Men snart får den forvirrede mandsling fikset noget med apotek, og så må jeg ud i natten efter medicin. Lysten til at efterfølgende glo på den selvlysende clockradio var ikke stor, så jeg tog lige hjem, så jeg i det mindste kunne lave noget nogenlunde fornuftigt. Og her venter jeg så på, at den skide medicin virker, samtidig med at jeg bæller vand – noget med at rense systemet. Natten er godt nok en ensom ven, hvis man kun har selskab af en clockradio. Så føles den jo helt uendeligt sort og mægtig lang. Jeg havde helt glemt den fornemmelse, som jeg tit havde, da jeg var lille, og blev tvunget i seng, selvom jeg ikke var spor træt. Tænk, hvis man havde diarre om natten. Åh, jeg føler med disse mennesker. Det må være endnu værre. Og så må et godt råd ellers lyde; husk nu at have varmt tøj på, det er koldt! Og nu taler jeg så af bitter erfaring. Heldigvis må man gerne drikke alkohol, selv om man er på de piller – så min julefrokost senere i aften er da ikke helt ødelagt. Og nu håber jeg altså snart, at jeg kan sove – når alle andre vågner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *