Brokeback Mountain

Åh, mit lille iskolde hjerte er tøet fuldstændig op. Det ligger og skvulper et sted inde bag venstre bryst på mig. Det er lidt den samme følelse som når man har været rigtig længe i svømmehallen eller i kurbad. Bagefter er man helt rynket, blød, træt og slatten på den lidt hyggelige måde. Sådan føles mit indre lige nu. Grunden er Brokeback Mountain, og SÅ så man mig vræle i fuld offentlighed. Den film er intet mindre end excellent, fordi den greb noget i mig og holdt fast hele vejen gennem filmen. Jeg er hverken mand eller bøsse, men det er fuldstændig underordnet i denneher sammenhæng. Selvom emnet homoseksualitet for mange nok stadig i dag er tabubelagt, er temaet smukt formidlet her. Ingen stereotype fremstillinger. Det var de stærke følelser, som på eminent vis blev udrullet i filmen, der holdt mig og 5 af pigerne på midterrækken tryllebundet hele vejen gennem. Den følelse af undertrykt kærlighed, samfundsnormer, længsel, overgivelse, tabuer og ikke mindst, macho adfærd. Mænd kan også have følelser. Store følelser, endda. De er bare ikke altid så skide gode til at formidle dem, og det formåede Heath Ledger at præsentere på en meget overbevisende måde. Hans indre biseksuelle kvaler var åbenlyse, kvaler, der voksede, jo mere han søgte at undertrykke dem ved at prøve at leve i et heteroseksuelt parforhold. Og lige så overbevisende kunne han tage nuttede Jakey Poo i sit favntag på den der meget mandlige måde. Lige på og hårdt, minus alt det der tøsede forspil og alt den pludren som kun piger kan formå. Jeg vil ikke fortælle så meget om handlingen, da man kan læse sig til den her og her. Men for fanden, den er god. Ingen anden film, undtagen Legendernes Tid med Brad-drengen som Tristan har formået at få mig til at vræle i den grad. Heteroseksuelle kvinder, homoseksuelle mænd og kvinder, homofobiske superheteroseksuelle mænd – se så den, og husk at medbringe Kleenex!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *