Godt nytår!

Åh, det var meningen, at jeg ville lave et vue over 2005, men nu står jeg her 5 minutter i makeuptid, så det må blive et godt nytår til Jer rødder med forhåbninger om, at jeg når at knipse et par snapshots til Morfar og Suzy. Har lige afholdt makeup-generalprøve (gik amok i MAC-afdelingen i Magasin, og dem der kender MAC, ved at de ikke holder sig tilbage med farver) – så for de ukyndige herrer vil mine øjne nok ligne noget efter en konfrontation med Muhammed Ali, mens pigerne sikkert vil synes, at det ser sejt ud. Kjoleproblematikken er nogenlunde løst med en dybblå skjorte a la Andrea Elisabeth Rudolph (læs: noget udringet helt ned til navlen) og lange bukser, og hvis det ikke funker, er plan B noget sort med glitter. Sådan kan man umuligt gå galt i byen. Godt nytår til hele verden, og gør ikke noget, jeg ikke ville have gjort!

0 tanker om “Godt nytår!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *