Julegaver

Jeg er ved at blive desperat, for jeg kan ikke finde ud af det med julegaver. Jeg elsker at shoppe. At bruge penge. Og i al beskedenhed, jeg er ganske dygtig til det. Men det er noget andet, hvis det er til andre mennesker end netop mig selv. Så er det pludselig en uendelig byrde. Ikke, at det er fordi jeg ikke vil give gaver, men fordi det er så forbandet svært. Især, hvis den glade modtager er en mandsperson. Hvad fanden skal man give dem? Jeg nægter at give slips, sokker eller barbersprit. Så idéforladt er jeg altså ikke. Men min far for eksempel gør det meget svært for mig. I flere år har manden ønsket sig et skakbræt og nogle strenge til guitaren. Slet og ret. I de mere sprudlende år, måske en sort rullekravesweater. I år har han fundet på, at han synes, vi slet ikke skal dyrke gaver. Han er nok blevet træt af at skrive checks og putte dem ned i kuverter. Men når man gør sådan noget, er der heller ikke nogen ide i at udveksle julegaver. I det hele taget er det dybt unødvendigt, fordi man jo alligevel køber det, man gerne vil have til sig selv. Jeg gør, i hvert fald. Det er kun børnene (de arme små væsener, der ikke kan tillade sig at være materialistiske) der rent faktisk får praktisk glæde af julegaver. For mig er det meget symbolsk. Men alligevel vil jeg ikke undvære julegaver, og jeg vil gøre det ordentligt. Hver gang. Åh… der er bare om at komme ud og blande sig med horderne af frådende mennesker på julegaveindkøb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *