Jysk eksil mm.

Så entrerer jeg jysk jord i dag, nærmere destination Århus. Næst efter København er Århus helt klart min yndlingsby. Overskuelig og alligevel tilnærmelsesvis kosmopolistisk, og man møder altid nogen man kender på gaden. Butikkerne bugner af fint tøj til jyske piger. Det vil sige, at det i Århus er cool at være en prinsesse, mens københavnerne mere sværger til den lidt mere street og trashy stil. Jeg er mere prinsesse, nu også med fin, lille becksøndergaard tøsepung (ligesom alle de andre århusianere) Der er et oplæg at klare og en julefrokost der skal nakkes. Og så skal de gamle veninder og de gamle familiemedlemmer ses. Århus midtby, cafeer, shopping. Det bliver superhyggeligt. Og ikke stressende på samme måde, som hvis jeg skulle rive en uge/+ ud af mit dejlige, daglige liv for at tage på jysk jule-ophold. Denne gang bliver der ikke nogen jysk jul for mit vedkommende, den skal i stedet opholdes i nordsjælland hvor mit fædrene ophav residerer. Det bliver da næsten helt underligt at ikke holde jysk jul. Men også dejligt, for så kan jeg gøre hvad jeg vil i dagene op til jul og dagene efter. I princippet kunne man også ryge i byen juleaften efter gaverne… ej, det ville da næsten være helt sjovt at prøve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *