Last-minute-rescues

Jeg er en udsætter. Alt bliver udskudt til allersidste øjeblik, og jeg jokker rundt i mine planer. Jeg forstår ikke disseher punktlige personager, der lægger deres planer i uger i forvejen og som kommer 5 minutter for tidligt til aftaler. Dem om det, og min store respekt til dem. Sådan bliver jeg aldrig. Men for dælen – det er også lidt af et irritationsmoment at sådan tåge rundt som jeg går. Nytårskjoleproblematikken vokser, og det hjælper ikke, at jeg lige har hørt, at herrerne har jakkesæt på og en af damerne ligefrem har hevet gallatøjet frem. Men jeg kan ikke tage mig sammen til at gå ud og få shoppet de sidste accessories. Vel vidende, at det er bedre at gøre det nu end 5 minutter i Dronningens nytårstale. Jeg har et par opgaver, der skal laves, men jeg kan slet ikke finde ud af at komme i gang. Så det ender nok med, at jeg med vilde øjne og fråde om munden sidder og pukler løs de sidste 3 nætter inden de skal afleveres. Nå, men i dag. Nu går kaster jeg mig ud i de frådende snemasser for at hente vasketøjet, og så sætter jeg mig på min flade og arbejder på den ene opgave. Og i morgen skal jeg, uanset vejret, i byen og få købt prikkerne over i’et. Og det er jo et perfekt, perfekt arbejdsvejr vi har nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *