Ledninger

Så fik jeg afsat det afsjælede legeme af mit elskede 14″ Samsung TV, der har fulgt mig gennem tykt og tyndt de seneste 10/+ år. Nu står det udenfor ved containeren og venter på at blive bragt til matrikulering, eller hvad man nu gør ved et gammelt defekt fjernsyn. Nu har jeg lidt færre sorte ledninger og dippedutter stående. Efterhånden er jeg ved at erhverve mig en maskinledningpark af dimensioner, hvor alle mulige sorte og grå ledninger vikler rundt om hinanden. Opladere, tilslutningsledninger, TV- og internetkabler og hvad ved jeg. Levninger fra hedengangne mobiltelefoner, digitalkameraer, computere, printere, lamper og sådan kunne jeg blive ved. Det er nærmest et under, at man ikke snubler over eller bliver kvalt i alle de ledninger. Man må være mere end ualmindeligt alternativ for at leve i et ledningsfrit hjem. Sådan noget med at have hennafarvet hår, gå med bare fødder og bo alene ude i en skov med en masse katte. Minus TV, computer og alt det pjat. Jeg tror, at det kunne være en ide at benytte min nyvundne frihed til at sætte mig ned og få viklet alle de dippedutter ud af hinanden og identificere dem. Og dem, jeg ikke bruger længere, ud med dem. Det afgiver bad karma. Måske en grundig oprydning og udsmidning af ting, der ikke længere har nogen æstetisk og/eller nyttig funktion. Helt klart en ide til en aktivitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *