Børn – årets accessorie?

Mit finkulturelle overjeg bevæger sig normalt ganske nænsomt udenom BT-mediet, men her til aften blev jeg henvist til det ellers yderst underholdende Kun For Kvinder, og i al særledeshed en artikel af Marianne Eilenberger om skolemodne to-årige. I Bret Easton Ellis’ bog er to-årige på Xanax, og så går de tilmed til Pilates. Intelligent samfundssatire, af ham Ellis, der. Nå, men det var ms. Eilenberger vi skulle til. Jeg erindrer ellers hendes navn på min mors boghylde i forbindelse med et pisgult (i min øjensynligt fejlagtige erindring) omslag med titlen Solosild. Og nu har hun vist fået indkasseret det ultimative jackpot med drengerøvsgadget-legende mand og tilmed minimum een reproduktion. Ah, ja, det var så den vej, solosilden skulle hen. Det er vist Meningen med Livet. Jeg skal sikkert også den vej en dag, for jeg skal jo forestille mig at være trendy. Men så ville jeg i hvert fald også gøre det med stil. Og det er det med barnet. Jeg skal helt klart have en mulat-pige, og hun skal hedde Naomi. Og hun skal konsekvent beklædes i lyserøde gevandter, helst strutskørter. Og tituleres prinsesse. Hvordan jeg vil være i stand til lave sådan et barn, når jeg kun teoretisk set er til sorte fyre, ved jeg ikke. Men måske man kan købe sådan en lille fyr i en accessorie-butik?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *