En fitnessfreaks bekendelser

Dag to i mit nye liv som motionsfreak. Status er snarere, at jeg er mere forkrøblet end en patient med udbredt osteoporose, og det smerter virkelig over det hele. Især i lårene. At forcere trapper er blevet en udfordring på niveau med at bestige Mount Everest. Spinning er i sandhed en disciplin, der vender vrangen ud på en. Hvordan kan noget forholdsvist normalt menneske egentlig få sig selv til at påstå, at det ligefrem er rart at svede igennem? Allerede efter ti minutter, føltes hvert minut som små timer. Mine mareridtsbilleder af spinning var desværre realistiske. Vi blev heglet gennem af råbende og svedig hærdebred mandsperson med stramme cykelshorts. I sådan en grad, at jeg fik alt for svedigt hår og røde kinder på den ufede måde. Jeg kommer dog igen. Ikke kun fordi jeg endnu ikke har givet op, men også fordi jeg er vild med deres badefaciliteter. Rummelig sauna og turkis, flisebelagt dampbad med eucalyptus-aroma. Pæne, sorte fliser og brusere med ganske behagelige temperaturer. Og store spejle med hårtørrere. Og desuden har jeg udsalgsshoppet fitnesstøj i de rigtige, bløde materialer, så mine undskyldninger for at droppe motionen er så godt som ikke-eksisterende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *