Parforhold og brands

Så fik jeg afsat en af mine sidste veninder til tosomheden, en veninde, som ellers har været lige så individualistisk, etableringsforskrækket og stædig som mig. Lige indtil hun mødte ham. Manden, der kunne få hende til at te sig tosset, rødme og holde i hånd helt offentligt. Ham, der helt ustraffet kunne sige til hende at hun bare skulle holde sin kæft. I dag fik jeg så hjulpet til med at læsse alle hendes ting op i den nye fælles lejlighed på 4. sal, og det var næsten lige så fysisk hårdt som da jeg fik afsat veninden før hende. At jeg var så letsindig at starte dagen med en gang vandaerobic er en anden sag. Nå, men nu er der endnu et hus, jeg er ven af. På den der lidt enlige måde. Det får jo mig til at studse lidt. Det er altså på tide, at jeg finder sådan en. Altså, en mand at flytte sammen med. Ikke på den der klamme sidde-i-sofa-med-den-ene-arm-om-ham-og-den-anden-på-fjernbetjeningen måde, hvor man bare sidder der med et tomt blik i øjnene og glor fjernsyn. Men på den coole måde, at man altid har en at lave alt det fede med. En lækker mand, der BOR i min seng, laver mad til mig, går tur om søerne med mig og i det hele taget bare er der for mig. En, jeg kan sippe rødvin med og tale med hele natten, en jeg kan stikke af på ferie sammen med. Ja, altså. Måske man skulle gøre hende her kunsten efter. Det er jo snedigt. Der må da findes en mand derude, som der ikke er et eller andet galt med, eller også burde jeg revidere min smag indenfor mandspersoner. Woman siger, at man skal brande sig selv. Investere i sig selv. Som om jeg ikke gør det nok nu? Nå, men hmm. Måske jeg skulle sætte mig ned og gå i gang at skabe det ultimative brand omkring min personage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *