Sauna-historie

I fitnesscentret er der sådan en laber latino-flødebolle, der er fast inventar i receptionen. Sådan rigtig Dario-style med tilbagestrøget, halvlangt hår. Sådan en, som mine veninder elsker at hade, men som jeg personligt må tilstå, at jeg synes, er rimelig mums. Ikke min type, men alligevel lidt af en delikatesse. Nå, men der er ingen tvivl om at han husker mig og mine veninder hver gang vi bevæger hænderne. Han vil helt sikkert grine smørret og stikke en albue i siden på sine mandlige kolleger ved synet af os. Desværre ikke, fordi han synes vi er specielt lækre (men det må man jo håbe, han alligevel et eller andet sted synes) – men fordi vi er døve. Og fordi at vi klagede over, at en håndværker kom ind i badet, mens vi var splitterravende hansjørgen. Altså, ligesom, uden en trævl på kroppen. Og ja, en mand. Traumatisk, mens det stod på. Men hylende sjovt ti minutter efter. Syntes jeg i hvert fald. Men min veninde var af en lidt anden overbevisning. Så de skulle have høvl for det i receptionen. Altså, hvem fanden lukker en mandlig håndværker ind for at reparere en sauna i dameafdelingen, og så endda midt i prime time? Høvl fik de så også i receptionen, men bivirkningen var jo, at hamher Fabio ikke kunne lade være med at smile smørret. Og kollegerne i receptionen er sidenhen garanteret blevet indviet i historien om de tre døve, nøgne piger, der ikke kunne høre den stygge håndværker liste sig ind på dem, og derfor stod forsvarsløse med alle paraderne nede. Og hvordan en håndværker så kunne slippe med at gå ind i et dame-omklædningsrum i en ellers ganske velrenommeret fitnesskæde? Jeg lå i det eucalyptus-duftende dampbad, men da jeg skulle ud, stod mine veninder og snakkede med en mand. Jeg røg hurtigt ind i dampbadet igen, men det viste sig, at manden bare var en ekstrem dyke. Som ville advare os om, at vi havde fem minutter til at få tøj på, inden der kom en håndværker for at reparere saunaen. Ja, i prime time. Da hun var gået, tørrede vi os – jeg gik over til skabene. Vendte mig, og så håndværkeren luske ind. 1 minut efter. Et minut. Ikke fem. Og veninden stod så der og var fuldstændig lamslået. Og temmelig nøgen. Det skulle de naturligvis ikke slippe afsted med… og resten er jo historie. Og nu er vi kendte blandt receptionspersonalet. Tror jeg.

0 tanker om “Sauna-historie”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *