Transport Tycoon Deluxe

Denne her post hos Comedian vakte min store begejstring – kan man downloade mit elskede yndlingsretrospil Transport Tycoon gratis? Og tilmed i en Deluxe version? Så snart denne her post er tilendebragt skal jeg straks downloade det. Dengang i computerens tidligere dage, inden alt det gejl med Internettet, var jeg vild med at spille Tycoon. Al den urbanisering, som man som en eller anden overherre kunne styre med hård hånd. Man kunne navngive sin entreprenør, og tilmed kunne man navngive samtlige af sine byer, fly, lastbiler, skibe og tog. Naturligvis sørgede jeg for at det hele fik hver deres mere eller mindre syrede navn, helt ned til den mindste lastbil. Det var fascinerende at se det hele vokse fra 1930 til 2030. Interessant tanke, at vi nu tæller 2006, som var meget futuristisk i Transport Tycoon. Senere var jeg ellevild, da der kom nyere Tycoon versioner, men ingen af det nymodens pjat kunne slå Transport Tycoon. Og så holdt jeg op med at spille computerspil. Det har jeg så ikke gjort siden ultimo-halvfemserne. Jeg har absolut no-idea af hvad der foregår på computerspilsområdet, men det er vist noget med store, drabelige kalashnikovs og mord ad libitum. Men det ville da være sjovt at lave noget cafe latte og gå amok med by/handelsplanlægningen i mit yndlingsretrospil. Over and out, Mette snart i nørd-mode…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *