Lesbisk hangaround

Mit ambitiøse projekt med at undgå lemfældig, sporadisk og destruktiv omgang med de våde varer holder vist ikke helt vand. Det går faktisk meget dårligt. I går endte aftenen på lesbisk bar i Malmø med en (mandlig!) neger halsende efter mig. Altså, hvad er det med de der mænd, hvorfor går de på lesbisk bar? Klientellet på sådanne steder ER unægteligt til damer. Og nogle af dem, på den umiskendeligt svenske big bo peepullet måde, skal man vist heller ikke lægge sig ud med. Derfor skal de der lystne hanhunde holde snitterne for sig eller opsøge andre steder, med mindre de er nogle, der kan lide andre mænd. Og desuden har de der bøsser jo så mange steder at være, man kan ikke sige det samme om deres homoseksuelle veninder. Og nej, jeg er slet ikke lesbisk, men jeg synes det er sjovt at være lidt hangaround i det miljø. Lidt ligesom dengang Charlotte var hip med de hippe lesbiske i Sex and the City. De må da gerne tro, jeg er til piger. Men der er sjovt nok ikke rigtig nogen pæne piger, der prøver at score mig. Ikke det, jeg bemærker, i al fald. Er ret dårlig til at tyde folks signaler på det felt. Det skal skæres ud i pap. I den forbindelse husker jeg med al tydelighed sidste år. Et noget skræmmende møde med en fransk dyke extremeur, med tatoveringer og jord og betonarbejder looket. Det første hun sagde til mig, på et spøjst tegnsprog, var, om min den dernede (man skal jo passe på hvad man bliver googlet for) om den var åben eller lukket. For hende, altså. Argh. Ja, hvad tror du selv, madame? Mine lesbiske veninder fra svenskerlandet griner stadig af den historie – den var nu lidt sjov. Ligesom der altid kommer sjove historier ud af at vandre rundt i den kultur. Meget eksotisk, som det at gå i byen ovre på den anden side af Øresund. Og forøvrigt – ja, jeg excellerer i sprog-afarten svansk, som Laquack med rammende præcision og ganske morsomt har beskrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *