Trællebinding

Er der noget, de store kæder her i Danmark er gode til, så er det at lokke og ågerbinde deres kunder, så de ligger med hænder og fødder bundet til evig tid. Faktisk noget griseri, hvis man spørger mig. I dag havde jeg kontakt med både Kenneth fra teleselskabet og Michael fra FitnessDK. Jeg troede at mit medlemsskab til motionstemplet kunne opsiges efter 3 måneder, men nu viser det sig at være 3 måneder og derfølgende 60 dage. Åh, jeg bliver så smækker at se på. Synes stadig ikke, der sker noget med den der krop jeg slæber rundt på. Men nu har jeg jo så minimum 4 måneder endnu. Så er der bare om træne endnu mere manisk for alle pengene. Jeg ringede så også til 3 for at opsige hammerdyr, dybt uretfærdig trællebinding til selskabet for en overdyr lortetelefon, der gik i stykker (nærkontakt med gulv) efter een måned, og som jeg har måttet betale en vulgær abonnementspris for yderligere 5 måneder mere. For nul og niks. Men i telefonen var tonen pludselig en anden, og Kenny-drengen gjorde alt for at få mig til at blive hos selskabet. – Okay, abonnement til en halvtredser om måneden? spurgte jeg så ham. Manden samtykkede. Nu er jeg pludselig blevet lidt i tvivl om min planlagte boykotning og tilsvining af 3… især på grund af muligheden for at få lille, pink super-tøsemobil til billige penge. Kan slet ikke stå for gadgets i pigede kulører. Den mobil ville altså matche Viola supergodt. Sommetider er jeg så irriterende nem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *