Farvel til Odessa

Det var næsten helt vemodigt at mentalt sige farvel til Odense i dag. Til hamder den faste, provinsialske bustosse i linje 41 med det umættelige kommunikationsbehov overfor fremmede, til Rosengårdscentret, pilgrimsvandringen til kantinen og SDUs delikate scones med chokolade, kaffeautomaten, den kæmpestore svømmehal og andre kendetegnende ting ved det odenseanske universitetsmiljø. Nu er der kun et spændende og ambitiøst tre-ugers eksamensprojekt der mangler, og så er mit forløb på tilvalgsåret på journalistik mere eller mindre afsluttet. Ikke mere Ud og Se med DSB inklusiv utallige togforsinkelser, militant lesbisk udseende med-pendlerske, Storebæltsbro i changerende vejr, forekommende madpakke- og appelsindunst, spænende småbørn op og ned af midtergangen og morgenlige anfald af søvn med hængende hoved og åben mund i al offentlighed. Det bliver nu rart at ikke længere være tvunget til at stå op på et tidspunkt så perverst som klokken 5.30, og at komme hjem efter mørkets frembrud. Men på den anden side, skal jeg nok komme til at savne SDU. Nu er det jo evigtcharmerende retro-KUA der venter igen med betonarkitekturen og de karakteristiske personager m/k. Og på KUA skal jeg se at få skrevet min BA. Nu kan det jo ikke længere udskydes. Men her i mellemtiden ved jeg næsten ikke, hvordan jeg skal administrere mit liv og min fritid. Men så er det jo godt, at der skal Val d’ Iseres fra på lørdag af og en uge frem. Kridhvid sne, blå himmel og forhåbentlig masser af Gaston’er til at servicere for mig og pigerne. Plus mulig ski-date med lækker, fransk-schweizisk mandsling fra Genéve. Val d’ Isere, here we come! Den nye pink ski-vest fra sidste år skal atter luftes, også til after-skiing. Jeg vifter med mine små hænder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *