I have a dream

Ja, jeg må indrømme det. Jeg har en lille, hemmelig drøm. Nemlig at få sådan en lille fyr her. Jeg elsker dens sørgmodige, brune øjne, godt garnerede bag den lille, beige, rynkede og dellede krop. Den er grim, men den er hjerteskærende ih-åh sød. Chihuahuaer, gå hjem. Det skal da hellere være sådan en lille moppefyr.

Det er bare det, at i min familie er vi kattemennesker. Vi har aldrig haft hund eller noget. Jeg synes hunde lugter, og nogle af dem er anmassende. Men lille Rubinstein, som den naturligvis skulle hedde, er jo hverken anmassende eller lugtende, den er jo bare skøn. Og nogle gange skal man vist satse. Jeg havde jo nul forstand på scootere, endsige, havde forsøgt at køre sådan et dyr, før jeg købte Marcello. Og se så, hvad der kom ud af det? Et livslangt kærlighedsforhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *