Marcello

Så blev jeg tagget af den der meme, der florerer i blogverdenen. Det siger jeg nok også bare, fordi jeg er småfornærmet over at være en af de sidste, der blev tagget – mit navn pryder en ellers tom liste, fordi der ganske enkelt ikke var flere bloggere at sende videre til. Det er lidt ligesom det at blive valgt sidst til rundbold. Nå, men jeg har hverken været Girl Squad eller glædespige, så min dunkle arbejdsmæssige fortid er nu heller ikke noget at skrive hjem om. Eksotiske bopælssteder? Har engang boet sammen med en fyr på Østerbro. Hvor vi yndede at belure den lækre mandlige genbo fra vores vinduer, naturligvis efter at vi havde slukket lyset, så han ikke kunne opdage, at han rent faktisk blev begloet. Nå, men så spændende var det nu heller ikke på Østerbro. I dag luftede jeg Marcello for første gang i evigheder. Den har været i vinterhi, så den var totalt snavset og skulle simpelthen kickstartes for at vågne op igen. Efter en længere tur gennem byen og udenfor, har jeg har fået ondt i min dertil indrettede. Det er også lidt ubekvemt at være indpakket i skibukser og en grøn jakke, der forøvrigt også er blevet spottet på diverse 12-13 årige piger på Fisketorvet. Men det bliver opvejet af, at det er skønt at suse af sted på dyret, og at atter få lange blikke fra diverse svedige lastbilchauffører. Nu varer det jo heller ikke længe til at charmekluden og stiletterne skal findes frem, og vi skal erobre strandvejene, om man gjorde dengang i halvtredserne. Nu er der jo snart ikke flere mennesker tilbage i detteher lorteland, der gider den der vinter mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *