Ode til Amagerbro

Jeg kan ikke huske, hvem der skal have æren for det, men der var engang en blog, der nævnte amagerpligten. Alle jyder, der kommer ind til storbyen med fire-toget skal mere eller mindre aftjene deres amagerpligt. Og hvor er det genialt beskrevet. Jeg bor jo på Amagerbro, og jeg synes egentlig det er en fantastisk bydel, selvom den blandt inkarnerede københavnere er på linje med overskæg, politiskole og fæces. Proppet til med latte-drikkende, københavnske konvertitter m/k med permanent uglet morgenhår (i et forsøg på at camouflere deres jyske baggrund) Og i den mere oldschool afdeling, vrimler det jo også med bodegaer, alkoholikere og arbejdere, idealistiske socialarbejdere og velmente bysaneringsprojekter. Og der er altid liv i Amagerbrogade med alle butikkerne. Hvorfor det ikke hedder Sønderbrogade, har jeg egentlig tit spekuleret på. Nå, men nu er Sønderbro jo så blevet til Amager, eller slet og ret lorteøen. Og amagerpligten. Jeg kan jo ikke helt undgå at blive truffet, bare lidt, da jeg boede i Århus, inden jeg emigrerede hertil. Og nu hænger jeg så ud på Amager. Med semi-jyske rødder måske, selvom jeg naturligvis camouflerer det. Men jysk nybyggeri eller ej, jeg vil gerne blive hængende her. Jeg vil helt sikkert gerne rykke over til en mere menneskeegnet lejlighed, men jeg ville blive helt vemodig, hvis jeg skulle forlade bydelen. Nu bliver jeg følelsesladet. Amager, mon amour.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *