Sygdomsramt, slatten klud

Ikke kun er mit ansigt ved at falde af i store flager nu, jeg er også ved at forvandle mig til en mand i kraft af et kraftigt, morgentligt opstået ildebefindende med rødder i Roskilde. Jeg har nemlig enormt ondt af mig selv, præcis ligesom de fleste sygdomsramte mænd også har. Jeg er mere død end levende, og ligger som en slatten, gispende klud i min seng. Frekventeringen af ryddet gangsti mellem seng og toilet er ikke så hyppig, heldigvis, men til gengæld har jeg ondt over det hele og er fuldkommen skællet i hele hovedet. Der er ikke så mange mennesker at beklage mig til, bortset fra lidende sms’er til mit mødrene ophav og andre personager i telefonbogen. Plus en veninde, der lige kiggede ind. DVD’en har kørt Bridget 1 og 2, så jeg slumrende har kunnet se til, at der rent faktisk er andre, der er mere fucked up end mig, omend i en mere fikitiv form. Hvor takker jeg dog diverse instanser for, at jeg ellers normalt aldrig er syg. Kun, hvis det ellers ikke passer mig at stille fysisk op til et arrangement. Det er næsten noget martyragtigt over at ligge i sengen og ikke have kræfter til andet end at se DVD’er og sove. Og at blogge. Og at tænke på, hvor hyggeligt det ville være, at have en mandsperson her ved siden af til diverse rekreative sygdomsaktiviteter. Men på den anden side, så er det måske også meget godt, at ingen kan se mig lige nu. Så man mig over computeren, ville det nok være noget, der kunne få de fleste til at skrigende hive stikket ud af computeren. Jeg klapper mig selv på min skællede kind og ønsker mig selv god bedring, helst i en fart. Man bliver nemlig så træt i ryggen af at kun ligge i sengen hele dagen lang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *