Bill, Bob and Dick?

Når man som forholdsvis skandinavisk udseende pige rejser, møder man altid en masse mandspersoner. Nogle af møderne har været af en mere eller mindre pudsig karaktér. Jeg mindes vores utallige rejser i Sydeuropa. I bumletoget mellem Salerno og Foggia i Syditalien, vistnok, havde vi æren af at komme i clinch med to vaskeægte latinske ungersvende. Efter en masse urolige øjne begge veje, rykker de over til os. Og præsenterer sig som… Max og John. Ja, Max og John. Efter at nærmest have vredet armene om på dem, indrømmer de, at de i virkeligheden hedder Massimo og Giovanni. Altså. Det er decideret navne-blasfemi at ændre på så smukke navne. Et andet scenarie fandt sted på en græsk campingplads, hvor en anden veninde og jeg kæmper med et genstridigt telt. Naturligvis kommer der en hellenistisk gentleman farende og spiller med musklerne. Bagefter præsenterer han sig som… Bill. Hans fætter slentrer derefter over til os med det hvideste colgatesmil og hedder også Bill. WTF? Det viser sig, at det så er 2 gange Vasilis, vi har med at gøre her. Nu går turen over there, så der må være grænser for hvor meget de kan forvanske deres navne, disseher american pets. Vi lægger ud med at være tre piger på roadtrip. Jeg ville egentlig elske det, hvis vi mødte William, Robert og Richard… lissom, Bill, Bob og Dick. Hvis det vitterligt sker, så vil jeg… øh ja, gøre noget drastisk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *