Cyklisme

Kender man mig, ved man, at jeg har en lemfældig omgang med det materielle, der omgiver mig. Det gælder desværre også cykler. Min elendige rustbunke af en cykel har længe skrantet, fordi jeg har behandlet den så skidt i løbet af den trælse vinter. Men også kun fordi den kostede 1295 kroner i Super Brugsen. Også, fordi den hver eneste gang jeg stillede den fra mig, væltede, så jeg efterhånden må være københavnsk mester i en art cykel-kluddermor. Nu har kæden så nægtet at samarbejde og er hoppet af i protest. Ja, forståeligt nok. Lortecykel. Alternativt hat jeg en sød, lilla Odense-cykel (til pendling mellem stationen og SDU) som en ven fra Odense var så venlig at hugge for mig. En længere historie til en anden gang. Nå, men jeg efterlod den så på banegården i København en lille uges tid, og nu er der vist nogle andre, der har hugget den. Eller også er den blevet offer for denneher cykelrazzia. Jeg har overvejet at købe en ny cykel, der bringer mit luksuslegeme hurtigere gennem byen, da det er træls at konstant blive overhalet, når jeg okser afsted på den elendige rustbunke. Men jeg vil også gerne ud og rejse. Hvilket dilemma! Mon ikke jeg vil være at finde på Hovedbanegårdens arealer på et tidspunkt i dag, i færd med at luske rundt og manuelt inspicere hver eneste cykel? Gud, hvor er det altså godt at den lille alternative cykel ikke er sort!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *